[REPLY]
Forespurgte om et maleri på hjemmesiden, fik relativt hurtigt svar og hjælp til mine spørgsmål. Det var nemt at få dem til at sætte ramme på, da der ikke var der i forvejen.
Maleriet afsendes ca. 14 dage efter bestillingen, lige lovlig lang tid efter min mening, men pyt nu med det.
Desværre fik jeg ikke besked om at maleriet var afsendt så jeg havde ikke en jordisk chance for at vide hvornår det ville ankomme. Jeg kunne se at pengene var trukket på min konto, men det gjorde det stadig ikke nemt at finde ud af hvornår det præcist landede hos mig.
Nå men jeg var ikke hjemme til at modtage pakken. Skriver til fragtfirmaet at de kan levere det dagen efter, det går fint og maleriet ankommer.
Desværre var pakken meget medtaget. Der var huller i pappet og jeg frygtede lidt det værste. Da jeg fik pakket den op viste det sig at billedet var flænset flere steder og rammen var beskadiget.
Jeg tog billeder af det og sendte det straks til Lasttouch, der reagerede lynhurtigt, beklagede og tilbød mig at få refunderet pengene. Super service selvom jeg hellere ville have haft et skadesfri billede.
+ Hurtig responstid på mail
+ Super service
+ Hurtig refundering af penge
+ Godt koncept
- Ingen mail ved afsendelse af maleriet
- Efter min opfattelse var maleriet pakket dårligt ind og dermed modtagelig for skader
- Relativ lang leveringstid
Overordnet set har jeg haft en positiv oplevelse med Lasttouch på trods af problemerne, nu skal jeg bare i gang med at finde et andet billede jeg kan bruge - det finder jeg også på Lasttouch.
Købte 2 malerier der skulle leveres personligt af firmaet grundet størrelsen på malerierne. De sender mig en e-mail hvor de skriver de kommer mellem den 22-24. i en måned. Den 21. må jeg selv kontakte dem for at høre om de kommer i morgen eller dagen efter, hvilket jeg synes er dårlig kundeservice.
Nå, de ankommer med maleriet, ja maleriet, for der var kun et, da det andet maleri var solgt til en anden kunde, det havde de bare lige glemt at oplyse mig inden levering.
At de tror de kan levere halvdelen af min bestilling uden at kontakte mig først, er mig komplet uforståeligt, og dårlig service. Det duer bare ikke.
Forelskede os i et billede -
afgav bestilling-
ændrede leveringsadressen-
modtog billedet!!!!
Papir og internet k a n være taknemmeligt,-
men i dette tilfælde IKKE !!!
Tak for en god handel :)
jeg bestilte to billeder men måtte sende det ene retur med det samme. der var overhovede ingen problemer med levering og retunering og ingen ekstra gebyrer. tak for god service...
Mange flotte malerier - overskuelig og fyldstgørende hjemmeside. Nemt og enkelt at afgive bestilling. God service. Levering i orden.
Superflotte malerier, til yderst fordelagtige priser :-)
Takker for en god handel.
Vi har været tilfredse "leje-kunder" et par år. Men efter en ombygning var der ikke længere plads til maleriet, så vi mailede til Last Touch. Dejligt at opleve hvor nemt og smertefrit det var at komme ud af lejeaftalen igen. Derudover stor ros til Mads (hed han vist), som aftalte og udførte afhentningen af maleriet!!
Vi skal have fundet et nyt sted vi mangler et maleri, så vi kan komme tilbage som kunder igen :-)
Jeg købte to store malerier i sommers, som passede perfekt til min stue. Billederne var lige som jeg havde forventet. Det bedste ved lasttouch er, at man har billederne i prøvetid i to måneder inden man betaler for billederne. Jeg har stadige mine billeder og er rigtig glade for dem. Jeg synes der er rigtig god service i lasttouch. Hvis jeg skal have flere malereier engang, skal jeg helt klart købe dem i lasttouch igen: )
alt i alt en rigtig godt oplevelse. Altid telefonsvar eller en hurtigt tilbagemelding.
SMS som Info og en levering lige til døre og lige til tiden.
Dette gøre ikke bedre
Michael
Jeg her været glad for kvalitet af det maleri jeg har købt, og for handlens samt forsendelsens forløb. Imidlertid lejede jeg først maleriet og købte det senere. I den forbindelse var der først lidt latenstid mht til at købet kunne foregå. Da jeg så havde betalt havde man åbenbart ikke fået besked om det i opkrævningsafdelingen, hvorfor jeg fik en "rykker"/forespørgsel om hvorfor jeg ikke havde betalt. Dette var ikke så fedt. Imidlertid har det ikke afskrækket mig og jeg forventer indenfor den nærmeste fremtid at bestille mit næste maleri Mvh
Jeg fik leveret et stort maleri 120x180 for 2 uger siden.
Maleriet kom lige til døren og er faktisk pænere i virkeligheden end på nettet.
- jeg vil anbefale Last Touch
Alt var som aftalt. Pris, levering og tidspunkt - og varen dukkede op uden skader
Jeg er glad og tilfreds. Prof levering.
Jeg er meget glad for mine malerier, og har fået den bedste service.
Formidabel hjemmeside, let og tilgængelig.
Alt kontakt professionelt og uden *slinger i valsen*.
Levering upåklageligt og til tiden.
Super super alt i alt.
Korte svartider på forespørgsler. Fin levering.
Jeg kan varmt anbefale Last Touch.
Sikker levering og rigtig god service.
Jeg købte et billede til 3000 kr. Levering skete lige inden for tidsfristen - fint nok. Der var ikke ophæng på billedet - dvs. ingen "øjer" eller "snor". Jeg skrev til Last Touch og fik blot besked om, at det måtte være fordi, billedet ikke havde været brugt til udstilling, men ingen "løsning". Jeg måtte selv skrive om ikke det mindste de kunne gøre var at sende mig et ophæng, og så måtte jeg selv i gang med hammeren. Ikke det jeg forventede ved køb af et billede til 3000 kr. Rammen passer efter min mening ikke til billedet. Den ser "billig" ud, men den må jeg skifte, på et tidspunkt, men det er selvfølgelig subjektivt. Kunne være rart, hvis man kunne se rammen sammen med billedet på hjemmesiden. Lærredet har i det ene hjørne noget rødt maling (og billedet har ikke rødt). Det ser ud som om der har været brugt en tang eller lign med lidt gammel maling på, da rammen blev monteret. Jeg har kunnet dække det med lidt hvidt maling. Dette har jeg ikke orket at reklamere over, for tanken om at skulle sende billedet tilbage, pakke det ind igen - det orker jeg ikke.
Billedet er dog ellers pænt og som jeg havde håbet på. Jeg vil dog næste gang bruge et "rigtigt" galleri som jeg plejer. Der får man den service, som jeg forventer.
Jeg fik leveret 3 malerier til døren som faktisk var pænere i virkeligheden end på nettet.
jeg havde lejet 3 malerier gennem Last Touch i 2 måneder, da jeg bestemte mig for at købe 2 af dem og levere det sidste tilbage da det ikke passede ind i mit hus. - jeg fik super service både pr. telefon, mail og ved levering/afhentning.
Jeg vil klart anbefale Last Touch til folk i min omgangskreds.
Vh Michael Pedersen
Jeg købte 3 30x30 malerier fra lasttouch.dk. Var egentlig lidt skeptisk, da det kan være svært at bedømme billeder og farver ordentlig på en lille laptop skærm. Men nu har jeg modtaget billederne og de ser 100% ud som jeg forventede. Derudover vil jeg rose dem for indpakningen af forsendelen. Det var rigtig fornuftigt og sikkert pakket ind.
Der hørte 2 skruer og en 'dims' med til hvert billede, hvis man, som jeg, skulle hænge dem op.
Jeg vil helt klart købe noget fra firmaet igen, hvis jeg mangler noget til væggen.
Den sidste stjerne havde de fået, hvis de havde været en smule hurtigere med levering (men de siger selv, de ikke er landets hurtigste, så der er ikke lovet noget).
--
Mvh Danni
Kan kun varmt anbefale, levering super, kvalitet i top!.. Topklasse
mvh Mark
Købt to billeder. god oplevelse med firmaet, meget kundevenligt
Jeg fik leveret 3 billeder, som det egentlig var meningen, at jeg skulle leje. Jeg faldt straks for de 2 af billederne, og ville derfor købe dem efter få dage.
Lasttouch opkrævede mig ikke for leje i de dage, hvor jeg reelt havde lejet dem, nu hvor jeg købte dem i stedet. Det var rigtig fin service.
Kvaliteten på billederne er utrolig god, og mangler jeg et billeder på et andet tidspunkt, vil jeg helt sikkert handle med Lasttouch.
Jeg har lejet tre malerier, hvoraf jeg overvejer, om jeg skal købe ét af dem. Det er et fantatisk godt koncept, at man både kan købe og leje. På den måde kan man nå at se og vænne sig til maleriet, inden man køber det. Jeg har desuden fået en fantatisk god behandling, både pr. mail og ved afhentning af malerierne. Jeg har allerede anbefalet stedet til mange af mine venner. Hvis Lasttouch skulle gøre det endnu bedre, kunne det ske ved, at de også bringer malerier til Aalborg.
Vi har købt 2 billeder, og i begge tilfælde fik vi en kanon betjening og kan absolut anbefale Lasttouch til andre, hvad vi også har gjort.
Anden gang jeg fik leveret maleri.
God kundeservice, aftalerne overhold og malerierne leveret til tiden. Medarbejderne i Last Touch er tilgængelige.
Vil med sikkerhed handle der igen og har allerede anbefalet Last Touch til andre.
NB! Vær opmærskom på leveringsbetingelserne idet dette bestemt ikke er gratis hvilken kan være en overraskelse for nogen.
Jeg lejede "mit" maleri hos Last Touch i starten af 2009. Levering og kommunikation med virksomheden var hele vejen perfekt.
Kan kun give dem min varmeste anbefaling.
Jeg har gennem Last Touch lejet malerier i over et år. Konceptet er rigtig godt og udvalget er stort. Fik for nyligt udskiftet malerier, da jeg på hjemmesiden fandt noget jeg syntes der passede endnu bedre ind hos mig. Da jeg så kontaktede Last Touch, fik jeg en rigtig professionel behandling - levering og service fungerede perfekt.
Har kun rosende ord at sige om virksomheden, og kan anbefale den til alle andre som har brug for kunst til en fornuftig pris.
Hos Last Touch får man en service som man sjældent finder hos andre net butikker..
Godt koncept med leje af malerier og den store fordel her, er at man kan skifte dem ud når man har lyst, plus prisen er rigtig god.
Kan varmt anbefales.
Jeg har lejet malerier hos Last Touch i over et år og er super godt tilfreds. Udvalget er imponerende, priserne overkommelige og servicen i top.
Konceptet er fremragende, fordi det løbende og ganske gratis er muligt at få skiftet malerierne ud, så man altid har noget nyt og spændende hængende på væggene!
Jeg kan kun varmt anbefale Last Touch til andre!
Jeg synes det er lækkert, at man som studerende, kan få flot kunst i sin lejlighed til billige penge. Har fået skiftet malerier flere gange, for at skabe fornyelse, og det har alle gange været nemt; jeg kontaktede Last Touch og lavede en aftale, og inden 2 uger havde jeg nye malerier i hjemmet. God service! Derudover synes jeg det er super fedt at man støtter velgørenhed, med en så stor andel af salgsprisen.
Vi har lejet 2 billeder fra Last Touch igennem en længere periode. Vi fandt dem selv på deres hjemmeside, hvor der var et stort udvalg. Herefter blev de personligt og GRATIS leveret få dage efter, hvilket jeg synes er ufattelig godt gået med så store malerier.
Efter et par måneder fik vi ny sofa, hvilket gjorde det ene billede ikke længere passede ind - det var meget nemt at bytte til et andet maleri + vi fik en meget serviceminded betjening. Kunne man give 6 stjerner, så havde jeg også gjort det!!
Last Touch, har et bredt udvalg og en rigtig god service. Hurtig levering. jeg kunne ikke være mere tilfreds!
Godt koncept og god service til priser hvor alle kan være med.
Jeg er meget imponeret over udvalget
Kan klart anbefales.
Jeg har lejet malerier hos Last Touch det seneste år og er super tilfreds.
Jeg har byttet malerierne to gange og har på den måde altid noget nyt og friskt på væggene.
Det er også kanon service, at de yder gratis fragt, selv på deres helt store malerier.
Stor anbefaling herfra.
Last Touch's idé er innovativ og deres service fungerer til ug. Jeg har handlet med Last Touch ved flere lejligheder og har aldrig oplevet problemer af noget art.
Levering til tiden, dog lidt lang ventetid. Billigt, nemt og sjovt koncept.
fint overblik over div. malerier og hurtig og fejlfri levering i god emballage
Vi er meget tilfredse med levering m.m., men lærredet var ikke strammet nok op og rammen var skæv, så vi måtte ud og bekoste en ny indramning.