Mon endnu en klage på denne side nytter. Andre virksomheder tager kundernes klager alvorligt, og svarer ofte her på siden, hvor de skriver tak for kritikken og de vil forsøge at gøre det bedre.
Uddannelseskort.dk gemmer sig bare...
Jeg har bestilt et uddannelseskort for en måned siden, de 14 dage i tide inden det skulle bruges, og jeg var sikker på, at jeg havde indtastet mine dankortoplysninger ved bestillingen. Jeg modtog en påmindelse på mail fra dsb et par dage senere om, at jeg endnu ikke havde indtastet mine kontooplysninger, så jeg gik ind og gjorde det (igen, det er jeg sikker på). Da de 14 dage var gået, og kortet ikke var kommet, ringede jeg til kundeservice, som fortalte mig, at de slet ikke havde modtaget mine kontooplysninger, fordi at jeg skulle have modtaget en faktura, som jeg ikke havde betalt. Ganske rigtigt, jeg havde modtaget en faktura på mail - bortset fra den slet ikke lignede en faktura - da jeg så den i sin tid lignede den bare en bekræftelse på beløbet.
Nå, og eftersom der går 14 dage fra min betaling til jeg modtager kortet, vil jeg modtage kortet når det udløber. Kundeservice har været så søde at fortælle mig, at der ikke er noget at gøre: "Oplysningerne er sendt af sted. Så kan vi ikke gøre noget". Hvem kan så gøre noget? Min oplysninger svæver bare rundt i cyberspace et sted? Og jeg må ikke få lov at ændre perioden. Så nu kan jeg få lov til at diske op med over 500 kr for ingenting, og så betale over 500 igen med det samme for næste kort - det er mange penge når man er på SU!
Ud over min personlige historie, har jeg disse generelle klagepunkter:
1) Siden er klodset, utroværdig og ulogisk. I det 21. århundrede findes der altså masser af webeksperter, der kan lave en god og brugervenlig side!
2) Ideen om at bestille sit kort på nettet i stedet for at få lavet det i en dsb-kiosk er udmærket - HVIS DET FUNGERER! Ellers tror jeg vi alle foretrækker at smutte ned i kiosken og få det lavet på 2 minutter. 14 dage er ALT for lang behandlingstid.
Jeg håber virkelig, at I på uddannelseskort.dk tager brugernes kritik til jer og får lavet noget bedre hurtigst muligt. Det er i orden at anerkende, at man har lavet en fejl og rette op på det - men det er IKKE i orden bare at lade stå til, mens flere og flere bliver ofre i jeres forvirrende, bureaukratiske system. Jeres kunder er fattige studerende, som ikke har råd til at systemet kludrer med deres penge!
Jeg har for første gang skulle købe vaskemaskine og opvaskemaskine. Skousens hjemmeside er nem at finde rundt i, og har mange brugbare søgekriterier. Og en super funktion, at man nemt kan sammenligne forskellige produkter. Jeg ville bare ønske der var flere (er der overhovedet nogen?) brugervurderinger på produkterne. Men det er vel de færreste der, efter de har fået deres vare leveret, går tilbage på siden og rater produktet.
I øvrigt sammenlignede jeg lige priser med andre nethandlere, og Skousen ligger klart i den billige ende. Alt i alt en super hjemmeside - den udstråler troværdighed, og jeg vender uden tvivl tilbage en anden gang.
Connecteer uw Facebook profiel met Trustpilot in één enkele klik - en lees beoordelingen van uw vrienden!
Aanmelden met Facebook