Super venlig betjening der har forstået budskabet om hvad god service kan ende ud med... DRIKKEPENGE!
Desværre er kokken af en anden opfattelse og vælger at servere en pizza der er proppet med kød. (Jeg valgte den selv). Problemet er, at pizzaen ikke smager af noget som helst. Det er som at tygge i en smagsløs konsistens jeg ikke tør tænke videre over.. Derudover har han krydret pizzaen med en "afterburner" fra ovnen. (Pizzaen har fået alt alt alt for lang tid, så der var dannet en sort skorpe over 30% af pizzaen)
Det virker som om, at MAMMAS PIZZERIA har skiftet ejer med den efterhånden meget svingende kvalitet og ENGAGEMENT!
Min familie og jeg har brugt Esbjerg Transport ved Svend Rindom 2 gange og vil ikke på noget tidspunkt overveje, at bruge flyttefirmaet igen.
Jeg blev overtalt til at bruge Esbjerg Transport af Svend Rindom som garanterede den bedste pris på flytningen samt at kunne dække skader påført af hans flyttemænd. Begge elementer betød noget for min familie og især den den sidste med dækningen.
Desværre står vi som familie nu med en skade på vores elskede 2 årige Piet Hein Superellipse [32.000dkr] samt en flænge i vores sofa [16.000dkr] som virksomheden Esbjerg Transport - Svend Rindom ikke vil dække på trods af, at vi som familie har styr på det juridiske.
Vi har op til flere appeleret til virksomheden og nu efter knap 5 måneder er vores tålmodighed sluppet op.
Hvis du står og skal bruge hjælp til en flytning så skal du helt klart satse på en anden virksomhed.
Kære Syd Energi,
Tusind tak for din levering af internet, tv samt el. Jeg har indtil videre været kunde ved jer og min oplevelse er åbenbart "forventeligt".
I leverer som sagt nu internet, tv samt el til min husstand men rejsen har godt nok været besværlig for mig som kunde.
Jeg har i vores korte forhold oplevet følgende;
* Venlig kundeservice, der altid prøver at hjælpe.
* Forkerte oplysninger givet fra jeres kundeservice (produktinformationer)
* Forkerte takseringer
* Meget lang ventetid på jeres produkter (jeg venter stadig på det rigtige tv produkt, har fået leveret et andet end aftalt)
* Udfald på tv, manglende undertekster på udenlandske kanaler (hvor der burde være tekst - er undersøgt ved andre SE kunder)
Nu har jeg været kunde ved SE i knap 3 måneder og ser frem til de næste 3 måneder og glæder mig fortsat til blive positiv overrasket!
Schmidt vond deze beoordeling nuttig
"PORTERHOUSE IM GNOMENKELLER" er en oplevelse som du ikke må snyde dig selv for.
Husk at bestil bord (via deres hjemmeside eller ring direkte)
Det er totaloplevelsen der skaber den virkelig gode oplevelse. Servicen fra man ankommer, opmærksomme tjenere, en vært der svæver mellem bordene og sørger for at hele restauranten "bare kører" (hvilket er en fornøjelse), maden er intet mindre end sublim (Bøffer af meget høj kvalitet) for ikke at tale om prisen som er indplaceret fornuftigt.
Fredag eftermiddag er familien og jeg på tur i Flensburg og trækplasteret var en tur i shoppingcenteret "Flensburg Galerie" på Holm 57-61 24937 i Flensburg.
Jeg beslutter for at parkere bilen under indkøbscenteret, men efter en runde på 60 sekunder (1 minut) bliver jeg nød til at erkende at muligheden for at finde en parkeringsplads er større i nabo parkeringshuset. Derfor sætter vi kursen mod exit bommen, som nu kræver 1 EURO for at lade os passere UD.
Efter at have været i kontakt med deres kundeservice (knappen på standen) bliver der på en meget bestemt tysk måde sagt, "at dette ikke kunne være deres problem" efterfulgt af et "Farvel og tak" og 10 biler dyttende bag mig. Uden mulighed for at bakke mig fri af køen, finde en billetautomat og få betalt billetten må jeg lade bilen stå med passager og lade køen vokse indtil at "Flensburg Galerie" kunne forøge deres omsætning denne dag med 1 EURO.
I starten af uge 28 køber jeg for knap 10.000dkr og da butikken har 15% på grej giver dette en en god rabat på hjelm og tøj. I slutningen ag denne uge beslutter jeg mig for at besøge butikken igen, da jeg skal have mig et par handsker.
Da jeg ankommer til butikken kan jeg se, at der er 25% på alle ikke nedsatte varer. Intet mindre end fantastisk, tænker jeg og finder ekspedienten som for mindre end 5 dage siden handlede med og spurgte hvordan at jeg skulle forholde mig til den nye rabat.
Ekspedienten svarede med kort proces, at så skulle jeg bare have handlet denne dag (til trods for at jeg som kunde ikke var gjort opmærksom på dette)
Hein Gericke er en butik med en del forskellige mærker og har en stor stor kundeportefølje, hvilket kun undrer mig over deres behandling.
Næste gang jeg skal have handle grej vil jeg personligt overveje alternativer til denne butik.
Levering af en rulle bobbelplast til min flytning. Bestilte lørdag og levering med fragtmand tirsdag med en besparelse svarende til 400-500 % i forhold til Silvan.
Det er ikke sidste gang at jeg har handlet her.
Brugte Nybolig til at sælge andelslejlighed.
Ingen besøgende de første 3-4 mdr.
Fandt herefter selv potentielle kunder som jeg sendte videre til mægler, men kom selv til at stå for fremvisning, den videre dialog med køber, havde en rolle som mellemmand mellem køber og mægler (overlevering af dokumenter etc), hvilket var virkelig træls!
Jeg fik desværre indtrykket af at min ejendom ikke havde deres interesse. Da handlen endelig var i hus efter at jeg op til flere gange havde rykket både køber og mægler blev regningen på mægler betalt til normalpris.
Jeg håber ikke at handle med Nybolig igen, da jeg mener at have fået samme og måske endda ringere service end ved en netbaseret mægler.
Har nu haft Telia TV i knap 1 1/2 år som umiddelbart har kørt stabilt. Der har været nogle enkelte udfald som har krævet at man skal nulstille boksen via renset knappen.
Den eneste ulempe er muligheden for tilvalg af kanaler. Det skal foregå i pakker ligesom konkurrenterne. Derudover er der ingen mulighed for Viasat.
Upåklagelig kundeservice som har været venlige og har løst mine udfordringer når det har været nødvendigt.
Leveringen tog lidt længere end forventet. Jeg kontaktede kundeservice via email som straks besvarede min email både venligt og sagligt.
Det er ikke sidste gang jeg handler her.
Connecteer uw Facebook profiel met Trustpilot in één enkele klik - en lees beoordelingen van uw vrienden!
Aanmelden met Facebook
Vi er selvfølgelig glade for, at du har haft en god oplevelse med vores kundeservice. Til gengæld må vi også erkende, at vi har haft tekniske udfordringer med din installation. I mellemtiden har vi haft en tekniker forbi hos dig, og vi håber så sandelig, at problemerne er blevet udbedret, så du fremover er en fuld tilfreds kunde, som vi stræber efter at alle vores kunder skal være.
Med venlig hilsen
SE