01-08-2012
Trods Telmores enorme engagement med diverse reklamer, der kører over skærmen i tide og utide. Så lever de dæleme ikke op til deres såkaldte "Diretør behandling" af deres kunder.
Egentlig troede jeg aldrig, at jeg skulle skrive dette om dem, da jeg før har været kunde hos dem, og på daværende tidspunkt var yderst tilfreds.
Men skulle helt klart have holdt mig væk fra dem. Blev overtalt af en telesælger, der lovede to mdrs. gratis abonnement samt ingen oprettelsesafgift. Det er ikke blevet overholdt, og selvom jeg fik kompensation for, at man ikke magtede at sende et simkort ud til mig = ingen tlf. i tre dage. Så har jeg alligevel kun fået godt og vel 1½ mdr. gratis.FLOT! Det er også utroligt flot, at i stedet for at tage et ansvar, så prøver man at skyde skylden over på Post Dk, at simkortet ikke nåede frem i tide.
Nå, men det var vel derfor, at man opfandt 'Straks Portering'.
Telmore, stram op! I plejede jo at være synonym med et pålideligt teleselskab.
02-08-2012 OPDATERING: Så fik man lige spærret sit nummer og pålagt et 50 kroners gebyr, fordi man har overskredet betalingsdatoen med ÉN sølle dag! Hahaha lige til jeres orientering Telmore, så er det altså sådan man behandler den brogede pøbel og ikke sine direktører. I er jo helt til grin!
Connecteer uw Facebook profiel met Trustpilot in één enkele klik - en lees beoordelingen van uw vrienden!
Aanmelden met Facebook
Jeg er ked af at høre, at du føler du har haft en dårlig start hos TELMORE. Jeg kan se, at du har snakket med vores kundeservice d. 2 august vedr. vores tilbud i forbindelse med oprettelsen og du har fået kompenseret det manglende beløb. Det er beklageligt, at det lovede tilbud ikke stod klar på dit nummer med det samme, men det var godt du kontaktede os så vi kunne udbedre fejlen.
Jeg beklager du ikke modtog det første SIM-kort vi sendte, da du tilmeldte dig. Vores simkort bliver leveret af postdanmark og den normale leveringstid er 1-3 hverdage fra vi har sendt det af sted. Vi bliver desværre først gjort opmærksom på at SIM-kortet ikke er kommet frem, da du ringer til kundeservice, men jeg kan heldigvis se på dit forbrug se at det allerede er i brug dagen efter og at du er blevet godtgjort den ene dag uden SIM-kort. Jeg kan godt forstå hvis den ene dag har givet frustrationer, men det er godt at se, at du er oppe at køre og der er styr på det igen.
Med hensyn til at dit nummer er blevet spærret, så er dette sket fordi din konto er gået i minus med mere end 200 kr. Hvis man går i minus med mere end 200 kr. eller står i minus i mere end 7 dage, så spærres dit nummer og pålægges et lukningsgebyr. Jeg vil anbefale dig at du tilmelder den service der hedder Automatisk Optankning. Denne service sikrer, at din konto ikke bliver spærret i forbindelse med betaling af den tilmeldte pakke hver måned. Du kan læse mere om denne service på www.telmore.dk.
Jeg håber at du bliver tilfreds med TELMORE som teleselskab i fremtiden og hvis du ønsker yderligere forklaring på sagen er du velkommen til at skrive til mig på trustpilot@telmore.dk
Med venlig hilsen
Mette, TELMORE