Da jeg bestilte en Nintendo Wii til min søn, gjorde jeg de netop hos DeBusy, fordi de havde en konsol på lager - den var ellers ikke til at opdrive i butikkerne - jeg ringede endda for at få bekræftet, at de kunne levere. De ville sende den samme dag, fik jeg at vide. Tre dage efter havde jeg stadig ikke modtaget ordrebekræftelsen, og jeg ringede igen. Da fik jeg at vide, at de var kommet til at "oversælge på Wii", hvilket jeg naturligvis ikke kunne være tilfreds med. Jeg fik dog en garanti for, at der ville komme flere maskiner samme eftermiddag, og at de ville blive sendt samme dag. Jeg fik da ordrebekræftelsen og et track&tracenummer til PostDanmark. Her kunne jeg imidlertid konstatere, at der kun var tilmeldt en forsendelse - det så ikke ud til, at min Wii rent fysisk var blevet afsendt. Dette indtryk fik jeg bekræftet ved en opringning til PostDanmark, hvorfor DeBusy snart havde mig i røret igen. Jeg fik igen en garanti for, at varen var på vej, men der gik yderligere to dage før jeg fik den. Havde jeg bare bestilt varen over nettet uden at kende til lagersituationen andre steder, havde jeg næppe studset meget over leveringstiden som egentlig var ok. Jeg synes bare informationen jeg fik var mangelfuld grænsende til det usande.
Connecteer uw Facebook profiel met Trustpilot in één enkele klik - en lees beoordelingen van uw vrienden!
Aanmelden met Facebook