Det ærgrer mig, at jeg SKAL give mindst 1 stjerne, for det her system har ikke fortjent nogen! Jeg er simpelthen så frustreret. Jeg har nu 2 gange fået afslag med begrundelsen, at jeg ikke er indskrevet på uddannelsen. Men jeg ER indskrevet! Jeg har talt med su-vejlederen på mit studie, og hun er ganske uforstående overfor afslaget. Hvis jeg ikke var indskrevet på uddannelsen, kunne jeg jo heller ikke modtage SU, men det gør jeg. Og så vidt jeg har forstået bliver mitUddannnelseskort også administreret af Statens Uddannelsestøtte, så det giver slet ingen mening. Nu har jeg så en masse ekstra udgifter til transport, fordi deres system laver fejl. Og det er meget svært at finde ud af, om det er bedst at købe et klippekort eller punge ud med de 12xx kr for et månedskort, fordi man ikke kan vide, hvornår man får det udannelsekort -HVIS man da får det. En af mine studiekammerater har spurgt en medarbejder, hvorfor de egentlig lavede systemet om, og hun var så fræk at sige, at det var for at gøre det nemmere for de studerende, fordi de så ikke behøvede gå ned på tog/rutebilstationen og købe kortet. Det er jo en kæmpe løgn eller verdens dårligste joke! Man skal jo stadig i banken eller på posthuset for at betale, for det kan man selvfølgelig ikke med netbank. Hvori består forbedringen for de studerende??? Jeg vil da tusind gange hellere gå ned på rutebilstationen og købe mit kort, og få det udleveret MED DET SAMME end blive kørt rundt i manegen på den her måde. Jeg har opfattelsen af, at det er nogle utroligt inkompetente mennesker, der står bag det her system, og det er da BESTEMT ikke for at gøre livet nemmere for de studerende -det er sgu da for at de har kunnet spare penge på en eller anden måde. Indtil videre har det i al fald kun gjort mit liv mere surt!
S. Hansen& Simone Dippel Andersen vond deze beoordeling nuttig
Connecteer uw Facebook profiel met Trustpilot in één enkele klik - en lees beoordelingen van uw vrienden!
Aanmelden met Facebook