We are hiring!

Kiarras profiel

Stuur een persoonlijke boodschap naar Kiarra
Privé berichten kunnen niet worden gebruikt voor reclame, spam of iets vergelijkbaars. Bij misbruik van deze functie kan verwijdering van de gebruiker, die het bericht plaatste, volgen. Als u ongevraagde promotie in een privé bericht ontvangt, laat dat dan aan ons weten zodat wij de zaak kunnen bekijken.

Beoordelingen (74)

Zalando

Utilstrækkelig leveringstid, kundeservice og information - samt modtagelse af BRUGTE varer

Naiv som jeg var - selv efter at have læst anmeldelserne herinde - placerede jeg en ordre hos Zalando.

Men ak, ingen varer modtaget - og de kan tilmed ikke engang fortælle mig, hvor længe varerne vil være forsinket. (Jeg sørgede for at ringe og skrive til dem, inden jeg placerede en ordre, begge steder fik jeg bekræftet, at varen ER på lager)

Af så mange sko-udbydere på nettet, så er mit råd til andre købere at vælge et andet firma at handle med.

Én ting er forsinkelsen - En helt anden ting er, at de ikke kan fortælle, hvornår varen ankommer. Tilmed kan de ej heller annullere éns ordre "nu den er så langt i systemet". Ja - undskyld mig - langt i systemet? Den er ikke engang afsendt endnu. Jeg har tilmed to ordre, der venter på at blive afsendt hos dette firma.

Det er klart, at når der er tale om en fødselsdagsgave - som i mit tilfælde, så er det ikke godt med en forsinkelse af "ubestemt tid" og uden årsag.

Bare ikke i orden, derfor kun 1 stjerne herfra - ærgerlig oplevelse som førstegangs kunde hos Zalando.dk.

Edit: Som svar fra Zalando vedr. levering modtager jeg følgende;

"Vi har desværre ikke mulighed for at se hvor meget en pakke er forsinket.
Vi vil skyde på din pakke bliver sendt i denne uge, idet den er langt i dens process og står som klar til afsendelse."

Helt oprigtigt - så kan ingen kunder være tjent med dette "Vi vil skyde på..."? Er det seriøst? Fantastisk at skulle vente på et "skud" i forbindelse med éns varer.

NOTE til jer andre, der forgæves venter;

I følge min egen bank kan jeg gudskelov afvise betalingen fra Zalando ved at kontakte banken/udfylde blanket eller via telefon - vil bare lige give dette råd videre til andre, der mangler fyldestgørende information fra Zalando.

Den blanket I leder efter hedder;

"Du har ikke modtaget en vare eller ydelse, du har bestilt og betalt for (pdf)

Den nyeste opdatering er, at min ordre dukkede op i dag - og alle 3 par sko er brugt. Jeg er simpelthen tør for ord nu. Hold op - et firma. Disse sko kan jeg naturligvis ikke give som gave (hvilket også skulle have været gjort for adskillige dage siden) og må nu ulejlige mig med tur til Posthuset mm. Fantastisk.

Irini Loukakis, Mette& Henning Jensen vond deze beoordeling nuttig

Danbolig

God oplevelse

Vi har netop købt hus hos Danbolig og har haft en virkelig god oplevelse. Vi er i den grad glade for, at huset vi faldt for blev solgt af Danbolig.

Kun positive ord herfra - og vi har haft kontakt med samtlige mægler kæder i området, og der er virkelig forskel på måden de agerer på.

Coolstuff

Hurtig levering, sejt produkt

Tja, ikke så meget herfra - stort udvalg, og hurtig levering. Kun positivt :)

Alere

Hurtig levering

Fin og hurtig levering - ikke så meget andet at sige :)

Fuld tilfredshed herfra med min enkle ordre.

Drinkworld.dk

Hurtig løsning trods knuste glas ved levering

Efter at have modtaget 2 pakker, hvori glassene indeni var gået itu, anmelder jeg stadig med 5 stjerner - drinkworld.dk var hurtige til at sende erstatningspakke og ringede tilmed. Det siger meget om en virksomhed, hvordan de håndterer uforudsete ting, og det klarede drinkworld.dk helt perfekt.

Så 5 stjerner herfra (Og minus stjerner til PostDanmark for sådan at smide med deres pakker!)

Gavekortet.dk A/S

Stort udvalg

Skønt med så stort et udvalg af gavekort samlet et sted! Super brugbar gave at give, hvis man er en kende fortabt.

Ikke meget negativt herfra - jeg synes dog, at vælger man funktionen "Send gavekort til mail", at dette ikke burde koste penge. Men det er også det eneste.

Click

En smule rod i kommunikationen mellem butikker og online services

Ja, som skrevet - En smule rod i kommunikationen mellem butikker og online services.

Jeg har gentagne gange været udsat for, at priser på hjemmesiden ikke holder i butikkerne. Jeg skal ofte af med tæt ved dobbelt så mange penge i butikken for en fremkaldelse, som på hjemmesiden. Dette kan jeg simpelthen ikke forstå.

Jeg får at vide i butikken, at det er grundet det faktum - at når jeg bestiller på hjemmesiden, er billederne en dårligere kvalitet end i butikken. Men de bliver jo trykt samme sted, så vidt jeg ved. Og jeg vælger altid platin-kvalitet.

Derudover har min lokale click butik fortalt, at de ikke benytter sig af klippekortet, da kvaliteten af billederne bliver for dårlig.

Det er en smule træls at man regner med priserne på hjemmesiden, og så får sig sådan en overraskelse, uden egentlig forståelse.

Vi har bestilt en fotobog i slut november i år, denne blev forsinket, og jeg modtog ingen info herom. Også dette kunne have været rart. Det er altid betryggende som kunde at få informationen i stedet for at skulle opsøge den unødvendigt.

Nå, der er lidt plads til forbedring hist og her.
Kontakter jeg kundeservice eller min click butik får jeg dog altid venlige og servicemindede svar.

donderdag 27 december 2012

Antwoord van Click

Hej Kiarra,
Tusind tak fordi du gav dig tid til at skrive anmeldelsen. Vi har netop haft store problemer med en ny leverandør af fotoprodukter (herunder fotobøger) som har medført længere leveringstid end alle kunne forvente, og jeg kan kun beklage du ikke fik nok information omkring dette.
Mht. forklaringen på klippekort vil jeg gerne have lov til at grave lidt mere i den sag - send os gerne en mail på kundeservice@click.dk med lidt flere detaljer om hvilken butik du normalt handler I - Jeg tror der er tale om en misforståelse.

Bedste hilsner
Anders / Click

Med24.dk

Dag til dag levering, informativ hjemmeside

Som nævnt i overskriften, dejligt med dag til dag levering, og hjemmesiden er informativ og nem at navigere rundt i.

Varen jeg har fået tilsendt er imidlertid ikke, som den skal være, den er desværre defekt.

Fejl kan jo ske, så den må jeg vel blot sende tilbage.

HM

Fint udvalg, billige varer

Jeg vil give nogle ret i, at leveringstiden hos H&Ms online butik er en kende lang, sammenlignet med andre i samme branche. Jeg savner også, at der tilbydes fri fragt og returret (returret er jeg bekendt med, hvis varen er defekt)

Men det er også det eneste negative jeg har at sige.
Udvalget er fint, og priserne er fornuftige. Hjemmesiden er overskuelig. Jeg savner dog en søgefunktion. Også er jeg stødt på noget mærkeligt - det er ikke muligt at bestille mere end 9 af den samme vare. Denne funktion forstår jeg ikke helt.

Hvorom alting er, overvejende positivt herfra :)

E-tasker.dk

Hurtig levering, overskuelig hjemmeside

Mit første besøg hos e-tasker.dk var for at købe en julegave i år.

Til min store overraskelse ser jeg, at jeg har modtaget 2, i stedet for 1. Jeg checker fakturaen - også her står 2 skrevet på, i stedet for 1. Om jeg har været uopmærksom kan jeg ikke udelukke, det sker dog sjældent.

Men hvad, vi giver bare den ekstra taske til en anden, no harm done. Tænker det med at sende retur er for omfattende, da varen "kun" har kostet 99,-.

God oplevelse at handle hos e-tasker.dk, og som skrevet, hurtig levering og overskuelig hjemmeside. Også en fordel, at portoomkostninger ikke er voldsomt høje - der er nogle firmaer, der tager sig lidt for godt betalt til tider.

God jul til alle derude i øvrigt :)

GO DREAM / Oplevelsesgaver A/S

Helt i orden herfra indtil videre

Hold da op, sikke en blandet gang anmeldelser herinde- Jeg blev noget overrasket, da jeg ville anmelde oplevelsesgaver.dk

Jeg har indkøbt et gavekort til "Funballz" til min kære mand i julegave, som jeg glæder mig meget til at give. Jeg har slet ikke overvejet, at en oplevelse netop kan være en risiko at give, fordi det afhænger helt af det sted, der afholder oplevelsen.

Jeg håber dog naturligvis, at min kære mand bliver positivt overrasket, finder det nemt at bruge gavekortet, og nyder oplevelsen. når det bliver hans tur.

Min anmeldelse her baseret på oplevelsesgaver.dk, deres hjemmeside, og hurtige levering.

Jeg valgte at betale for at få gavekortet leveret i en æske, da jeg ikke har printer. Jeg synes næsten, at oplevelsesgaver.dk burde uploade en video af denne æske, for den er i overraskende solid kvalitet, i metal. Bare lige en idé herfra - måske med et link ved siden af leveringsmulighed. :)

Edit: Jeg vil også lige tilføje, at det er betryggende at se, at oplevelsesgaver.dk er aktive herinde, besvarer henvendelser mv. Det giver indtryk af et seriøst firma. Tak for svaret :)

Anne Amalie vond deze beoordeling nuttig

woensdag 5 december 2012

Antwoord van Oplevelsesgaver.dk A/S

Hej Kiarra.

Tusind tak for din feedback. Det værdsætter vi virkelig :-)
Det er dejligt at høre, at din oplevelsesgave er kommet frem hurtigt. Vi bestræber os nemlig på at have virkelig hurtig levering!

Husk at vi sidder klar på telefonerne, hvis din mand får brug for hjælp i forbindelse med bookingen af hans oplevelse. Det skulle gerne være nemt og smertefrit og er det ikke det, hører vi naturligvis gerne fra jer!

Det er en rigtig god idé med videoen og jeg kan glædeligt fortælle, at det er noget vi er i fuld gang med. Vi har mange gode idéer, så i 2013 skulle der gerne ske alt muligt spændende!

Tusind tak for dit gode input. Vi elsker, når vores kunder kan være med til at forme virksomheden på den måde.

Vi håber, at du vil handle hos os igen :-)

Hav en god dag.

De bedste hilsner

Kathrine O.
Kundeservice

Proftag

Nemt og hurtigt

Jeg bestilte et navneskilt den ene dag, det ankom indgraveret den næste.

Leveringsomkostninger er inkluderet i prisen, hvilket også er en stor fordel, når der handles online.

Jeg har kun positivt at sige herfra om Proftag.dk

Vilcon

Strandparken - Holbæk - fantastisk

Kære Hotel Strandparken,

Tusind tak for at have skabt så skønne rammer
til vores store fest.

Vi følte os trygge og i virkelig gode hænder hele dagen.

Mange tak for de indledende samtaler, og for at have opfyldt vores ønsker, både med arrangementet, dekoration af bordene og lokalerne, pyntning af vores værelse og den fine kage.

Også en stor tak til de søde piger, der stod klar til at give en hjælpende hånd med alt, hvad vi behøvede.

Tak for en yderst fin betjening og lækker mad.

Tak for det hele!

Vi giver hermed vores varmeste anbefalinger af Hotel Strandparken til andre, der planlægger livets store fester.

Hojbykro

Fantastisk

Intet mindre end fantastisk - sådan vil vi beskrive vores ophold på Højby Kro. Sikke en perle af et sted - værtsparret er så enormt søde og imødekommende, maden er veltillavet, værelserne er skønne og omgivelserne ligeså.

Hermed giver vi vores varmeste anbefalinger til Højby Kro - vi havde en fantastisk tid og glæder os meget til at komme igen. Det vil helt sikkert være et sted vi vil vende tilbage.

Så dejligt at der stadig findes sådanne skønne steder med mennesker der er så hjertevarme :)

Tak!

Paypal

Ingen kendskab til fejl på konto

Dybt irriterende, at min konto hos Paypal ikke kan benyttes til køb på Ebay. Ingen af dem tager ansvar for dette - og de fortæller mig at mine konti hos dem intet fejler, men at fejlen er hos Ebay. Træls, at der ingen løsning findes.

Bortset fra det, er Paypal fint til at betale med andre steder!

Ebay

Kamp mellem Paypal og Ebay

Dybt frustrerende site - det er endnu ikke lykkes mig at gennemføre en betaling via Ebay gennem Paypal. Begge sider fortæller mig, at fejlen ligger hos den anden uden nogen mulighed for at finde årsagen til dette.

Som resultat deraf kan jeg ikke benytte Ebay. Deres personale via LiveChat er uvidende og ikke gode til engelsk - hvilket kun gør det endnu mere besværligt.

Etsy

Skøn site

Skøn site med et væld af personlige ting! Eneste ulempe er, at de fleste sælgere er placeret i USA - hvilket betyder en ordenligt overraskelse med told og moms opkrævning oveni :( Men det er jo ikke Etsy´s fejl!

Bare der fandtes en lignende side i Danmark :)

JenJenHouse

Ret blandet oplevelse

Ret blandet oplevelse at handle hér. Billederne de benytter stemmer ikke altid overens med kjolen du modtager.

En god idé er at billede af den kjole du ønsker - sådan som de laver den. Det kan betyde en verden til forskel.

De havde syet målene forkert oveni - ret uheldigt.

Men ellers har de været søde til at svare næsten fra dag til dag - tilføjet ændringer til kjolen uden ekstra betaling - og leveringen foregik på under én uge.

jan manfeld vond deze beoordeling nuttig

woensdag 14 november 2012

Antwoord van JenJenHouse

Dear Kiarra,

Thanks so much for your feedback here.

We are glad to know that you are satisfied with our service. And we're always doing our best to improve our service and products to satisfy all of our customers.

Welcome to shop from us again :)

Franskemandler

Lækkert udvalg

Lækkert udvalg af varer - fandt lige de mandler i den helt rigtige farve tilmed her. Hurtig levering oveni, dejligt!

The Wedding Company

Helt ok

Helt ok handelsoplevelse hos dette firma. Manglede dog, at de sendte mig et Track and Trace nummer på pakken - og skrev mere udførligt om deres varer, så man på forhånd kender til materialet osv.

Ellers helt ok!

Kobra

Hurtig levering

Hurtig levering - dag til dag - lækkert!

En smule svært at se detaljer om produktet på hjemmesiden (Materiale osv.) Men ellers helt fin :) Kan bestemt anbefales.

Skiltonline

Ingen vare

Jeg vil ligesom resten på denne side advarer mod at handle hos Skiltonline.dk

Jeg placerede en ordre for over 2 uger siden - på deres hjemmeside står anført;

"Skiltonline.dk har som målsætning, at I altid skal modtage jeres skilt inden for 9 dage (7 arbejdsdage)"

Det passer åbenlyst ikke.

Der er intet telefonnummer at ringe til, kun en mail.

Jeg har ingen info modtaget om evt. forsinkelse eller afsendelse.

Dårlig kommunikations muligheder og ingen varer modtaget.

Dette firma kan ikke anbefales.

Jeg opdaterer muligvis dette indlæg, såfremt jeg modtager min varer snarest.

Redigeret; Efter adskillige uger modtog jeg min vare. Og endnu længere tid herefter en mail hvori der skrives, at de håber, at min vare snart ankommer.

Kommunikation er vigtig for mig ved handel på nettet, så trods det, at jeg har modtaget min vare, så anbefaler jeg dog stadig ikke dette firma til nogen.

Damborg

Billig vare - fin ekspedition på hjemmesiden

Efter søgning fandt jeg den rigtige vare hos Damborg.dk, og endda til næsten halv pris af andre steder, jeg havde kigget (nedsat vare).

Varen ankom hurtigt. Jeg savnede dog mulighed for Track & Trace.

Aura4laura

Fin leveringstid og ingen problemer med returnering

Ja, som der står i titlen;

Fin leveringstid og ingen problemer med returnering.

Derudover nemt at følge pakkens vej og afhentning af denne.

Weddingfactorydirect

Kæmpe udvalg, mulighed for hurtig levering

Dejligt, stort udvalg! Varerne ankom hurtigt, og i god stand. Desværre havde et par varer taget skade af transporten, men de blev hurtigt krediteret, efter jeg sendte billeder af skaden.

Inden jeg placerede en ordre, havde jeg adskillige mail-udvekslinger med en sælger/ekspedient, der hjalp mig med både at tage forskellige billeder af varerne (der var nogle farvekombinationer, der ikke var repræsenteret på hjemmesiden) samt svarede på alle mine spørgsmål.

Og for de evt. udenlandske forbrugere;

Lovely, large selection! Items arrived quickly and in good condition. Unfortunately, a couple of items were damaged by transport, but they were quickly credited, after Ive send some pictures of the damages.

Before I placed an order, I had several email exchanges with a salesperson / clerk who helped me both to take different pictures of the products (there were some color combinations that were not represented on the website) and answered all my questions.

All in all a great experience shopping at http://weddingfactorydirect.com/!

Alt i alt en rigtig god oplevelse at handle hos http://weddingfactorydirect.com/!

Brandos.dk

Kun positivt

Jeg har kun positivt at sige om Brandos.dk. Enormt udvalg, gratis forsendelse og tilmed mulighed for at returnere skoene gratis ligeså.

Havde der været leverings og returnerings-omkostninger, så havde jeg ikke bestilt.

Skoene blev leveret hurtigt også, og der blev benyttet Døgnpost, hvilket gør det nemt af afhente ens pakke uanset tidspunkt.

Så topkarakter herfra!

Ballonsalg.dk

Okay oplevelse - men manglede udførlig produkt information

Efter min første ordre hos ballonsalg, har jeg modtaget følgende e-mail:
---------
Kære XX
Jeg håber du vil dele dine oplevelser med andre om din handel hos mig på min webshop www.ballonsalg.dk
Det er MEGA vigtigt for mig at vide om du har fundet dit handel som en handel skal være.
Lad mig høre om jeg skal være stolt eller skal jeg se at forbedre mig en del.
OBS: Jeg vil dog lige gøre opmærksom på at vi alle kan lave fejl og er der et af mine produkter som ikke har virket som det skulle eller har været defekt så sige det til mig først og giv mig en chance for at rette op på fejlen.
Er det tilfældet at du har fået noget som var defekt så skriv her info@ballonsalg.dk
---------

Jeg synes ikke helt, at formuleringen i ovenstående mail er optimal og professionel.

Set bort fra denne mail, så har min oplevelse af at handle med ballonsalg.dk været i orden. Meget hurtig levering - om end noget dyr i forsendelse.

Jeg savnede produktbeskrivelse på deres hjemmeside.Som eksempel kan nævnes følgende produkt;

Nummerplade Just Married "love is a treasure !" 1 stk. (ej sæt)
Bildekoration til bryllup
Når I skal giftes, skal bilen også vise, at der er bryllup. Denne 1 stk Just Married "love is a treasure !" Nummerplade er perfekt til brudebilen.
1 stk Just Married "love is a treasure !" Nummerplade er nem at montere, og er både dekorativ og romantisk.

Jeg var ude efter - hvad der står i produkt beskrivelsen - nemlig en nummerplade. Da den ankommer ser jeg, at det bare er et klistermærke.

Dette kunne have været rart at vide på forhånd.

En ulempe kan være, at der benyttes DPD til levering af pakker i stedet for PostDanmark, hvilket kan besværliggøre leveringen, hvis man ikke er hjemme.

Alt dette gør, at min bedømmelse lander på 3 stjerner.

Umiddelbart kan dette sagtens ændres, hvis jeg vælger at handle dér igen - jeg kan se, at deres udvalg er enormt, og at de har masser af tilbehør til enhver fest.

iMusic.dk

Hurtig levering, god information

Nemt og hurtigt at bestille hos Imusic.dk / Audio Visionary Music ApS

Efter ordren modtog jeg et link, hvor jeg kunne følge leveringsdatoen - der stod info omkring varernes lagerstatus, og hvornår varen bliver afsendt,

Helt igennem i orden service, derfor 5 stjerner.

Directsong

For lang leveringstid - for lidt kommunikation

Også jeg bestilte et Skyrim Soundtrack som julegave. Jeg troede jeg var i god tid, 6 uger før jul - på hjemmesiden stod anført, at det ville tage 4-6 uger, og at en bekræftelse på forsendelse via mail ville dukke op.

Intet af det dukkede op før slutningen af januar. I starten var de kommunikative i den tråd, man som kunde skal oprette for at få kontakt til dem - men det ændredes.

Da Soundtracket endelig ankommer må jeg konstatere, at det er blevet sendt i en skrøbelig boblekonvolut, og er beskadiget ved ankomst. Ak, tilbage på deres hjemmeside og skrive.

I dag, d. 8 februar står jeg endelig med gaven, der var ment som en julegave, men planlagt ankomst før jul.

Dette blev ikke tilfældet og det var yderst frustrerende ikke at modtage en forsendelses bekræftelse i første omgang. Jeg modtog først forsendelsesbekræftelse på erstatnings-varen.

De skal have ros for at sende en erstatningsvare uden yderligere omkostninger. Derfor modtaget de ikke kun 1 stjerne. Soundtracket blev i anden omgang sendt forsvarligt, i en papæske. Var det sendt sådan første gang, ville meget besvær - og forlænget ventetid - kunne have været undgået

En anden, og stor kritik herfra er, at dette firma trækker pengene næsten samme dag som du har placeret din ordre.

Jeg kontaktede dem for at høre nærmere, og beskeden var, at det var helt normalt i USA. Det er det blot ikke; jeg har handlet adskillige andre stedet over nettet hos butikker i USA, og aldrig oplevet dette. Hos dem er pengene først blevet trukket på afsendelses-datoen, hvilket også bør være tilfældet.

I directsong.com ´s tilfælde fik de lov at have mine penge stående i 2 måneder uden at min vare blev sendt.

Ikke troværdigt som firma, og det giver bestemt ikke kunden den tryghed, der er nødvendig, i sær i forbindelse med ordre til et andet land.

2 stjerner udelukkende grundet, at jeg i det mindste har modtaget en erstatningsvare uden problemer.

Beau Coup

Nogle danske erfaringer?

Jeg har luret meget på beau-coup.com og vil høre, om der er nogle danskere, der har erfaring med dette firma og bestilling herfra?

Deres hjemmeside virker enormt lækker, ligesom deres store udvalg af produkter, men jeg vil nødigt have en sum penge hængende over atlanten uden at modtage varerne.

SAXO.com

Fantastisk service og udvalg

Saxo er uden tvivl mit foretrukne sted at handle bøger. Det er også enormt dejligt, at de har engelske bøger.

Jeg var ude for, at nogle af de bøger, jeg havde, bestilt ankom og var beskadiget. Her behandlede Saxo dette til fulde tilfredshed, stillede ikke spørgsmålstegn, og sendte straks to nye bøger. Ej heller skulle jeg sende de defekte varer retur.

Det siger meget om et firma, hvordan de håndterer reklamationer og andet af den type.

Nem og overskuelig hjemmeside, hvor det klart fremgår, hvor længe leveringstiden vil være for hver enkelt vare.

Rigtig god service - helt klart et anbefalings-værdigt sted at handle!

MovieZoo.dk

Produkt-pris og leveringstid i top

Produkt-prisen og leveringstiden var i top, og det var nemt at navigere rundt på siden.

Jeg ville dog personligt ønske, at prisen for levering var mindre.

Købes der blot en film, så er en leveringspris på 29,- i overkanten synes jeg. Det skal jeg gerne kunne betale sig - også økonomisk - at handle på nettet fremfor i en fysisk butik :)

Victoriassecret

Levering til Danmark - Tracking

Jeg har været kunde hos Victorias Secret i mange år, og har altid været tilfreds, trods lang leveringstid og fortoldning.

Men efter et par køb, hvor min pakke rent faktisk er blevet væk, og uden mulighed for et Tracking Number, har jeg desværre måtte slette min profil hos dem.

Det er simpelthen ikke okay, at gå og skulle vente en måned på, at éns varer ankommer, før så derefter først at kunne rapportere dem "Missing", og blot få svaret, at det var ærgerligt, nu får du pengene tilbage.

Der burde være et Tracking Number på pakker sendt fra et land til et andet

Oversat til engelsk, nu siden ikke er dansk;

I've been a customer of Victoria's Secret for many years and have always been satisfied, despite long delivery and customs clearance.

But after a few purchases where my package is indeed lost, and without the possibility of a Tracking Number, I have unfortunately had to delete my profile with them.

It is simply not acceptable having to wait an entire month, before you can actually report your package missing. Then being told, there is nothing to do about it, and just get your money back.

There should be a Tracking Number on any packages sent from one country to another.

Lilly

God service

Flot og indbydende hjemmeside, holdt i det rigtige tema for deres varer.

Venlig betjening via mail ligeså :)

SoMo-Art Online

Nemt og hurtigt, og med masser af kommunikation

Dejligt køb, det var nemt og hurtigt, og med flere mails med information om levering.

Helt klart at anbefale :)

Susanne Margrete Sørensen vond deze beoordeling nuttig

FONA.dk

Musik afdeling i top

Vores lokale Fona har en musikafdeling, der er helt fantastisk. Mest af alt pga. ekspedienterne. Der er særligt én, der har fingeren på pulsen, og ved præcis, hvad der rører sig i så mange musik genrer, det er helt utroligt. Altid smilende og med tilbud om at bestille varer hjem, hvis ikke de er at få i forretningen.

Deres elektronikafdeling er ikke attraktiv, ekspedienterne står ofte blot og 'hænger', hvis de er et par stykker på arbejde. Det giver bestemt ikke et godt indtryk.

Men! Musik afdeling i top, masser af stjerner til den!

Coop

Fejlinformation igen og igen

Coop.dk er ikke en side jeg er tilfreds med. Der har gentagne gange været fejl mht. deres job opslag.

Det er unfair og ikke i orden, at der kan skrives ansøgninger her og der til Coop, uden at modtage svar, og med stor undren over dette. Efter måneders rykning er svaret, at den butik ingen ledige jobs har, trods det, at det stadig figurer på samtlige af deres hjemmesider.

Blot et par uger efter, er deres annonce igen med på diverse job-databaser.

Få styr på det, og spar en masse kræfter, både jeres egne, men også de stakkels ansøgere, der ligger energi i at søge et job, der ikke eksisterer.

Ved køb af en vare med Plus Point for noget tid siden, viste det sig, at den pågældne vare ikke var på lager. Jeg blev ringet op af en meget flink herre, der gjorde alt hvad han kunne for at fremskaffe varen til mig. Desværre uden held, men han var virkelig service-minded, og han får de stjerner, jeg har givet.

Kvickly

Vi er faste kunder, men...

Vores familie er faste kunder i Kvickly. Vi handler stort set aldrig andre steder. Men desværre er det mest pga. geografi og ikke fordi vi holder meget af Kvickly.

Jeg har ellers været glad for butikken, men bryder mig ikke om de falske pris-stigninger, de har benyttet sig af. Ej heller synes jeg om, at de ikke belønner de kunder, der finder for gamle varer i deres forretninger. Et stykke Coop chokolade til 5,- kan man få. Det er ikke motivation nok til at have besvær med at tage den gamle vare op til kassen. Ved henvendelse om dette sendes blot et auto svar, at sådan er det i Coop. Endnu en kæmpe kæde, der åbenbart er underlagt regler, der ikke kan forklares.

Nå, nok om det! Udvalget i Kvickly er da fint nok. Mht. deres Coop medlemskort er jeg også her i tvivl om, hvorvidt vi fortsætter med det. Belønningen for at handle i Kvickly er simpelthen for lille i form af de point, der optjenes.

Expert

Informerende og venlig

På udgik efter en printer var jeg i adskillige forretninger, men endte med at foretage mit køb hos Expert. Jeg fik god og brugbar information af en meget venlig ekspedient. Der blev ikke talt uden om, eller forsøgt at sælge over evne - der blev lyttet til behov og så begrundet for, hvorfor valget faldt på den pågældne vare.

Hvis bare de så havde nogle reklamer, der var lige så gode, så var det jo perfekt ;)

God jul!

Pricerunner

Brugbar

Pricerunner.dk er en rigtig brugbar side for mig, når der skal sammenlignes priser.

Men det er rigtigt, at det ville være virkelig godt, hvis de fysiske butikkers pris også kunne figurerer.

Mit gæt er dog, at det er svært at finde en vare, der er billigere i en fysisk butik sammenlignet med en butik på nettet grundet de øvrige omkostninger, der er forbundet med at drive fysiske butikker.

Det afhænger naturligvis også af forsendelsesomkostninger.

Kiarras profiel

profielfoto van  Kiarra
Kiarra
Reviewer
Denemarken

Profielinformatie

Treat me right, or someone else will.